Velkommen til undervisersiden. Her kan du finde undervisningsforløb til fri afbenyttelse udarbejdet af undervisere fra Struer Statsgymnasium i fagene fysik, biologi og musik/psykologi. Al læringsmateriale er afprøvet og justeret. God fornøjelse.
Du har nu prøvet at få klippet dit hår med lyd. Lyden i Den Virtuelle Frisør er et eksempel på, hvordan din hjerne kan skabe en følelse af rumlighed ved hjælp af dine øre alene. I formidlingsvideoerne kan du få mere viden om den binaurale teknik, som ligger bag lyden i Den Virtuelle Frisør, og hvad man kunne bruge den til.
Velkommen til den første station i Lyduniverset 2.0. Her kan du få klippet dit hår – med lyd. Du skal tage hovedtelefoner på og starte eksperimentet på play-knappen i afspilleren til højre. Lyden i Den Virtuelle Frisør er skabt ved brug af den binaurale optageteknik. Du kan lære mere om binaural lyd, hvis du klikker på pilen nederst i venstre hjørne.
Hvis du hører en lyd til venstre for dig, så vil lyden nå dit venstre øre først og derefter med en lille forsinkelse nå dit højre øre. Herudover vil der også være en mindre volumenmæssig forskel. Dette bruger din hjerne til at bestemme, hvor lyden kommer fra. Eksperimentet, som du lige har prøvet, sætter fokus på dette. Løvebrølenes forskellige placeringer er i eksperimentet her på siden lavet ved hjælp af den binaurale optageteknik, som netop benytter forsinkelse mellem højre og venstre øre og volumenmæssig forskel til at skabe en fornemmelse af rumlighed. I videoerne kan du få mere viden om horisontal og vertikal lokationsevne og om cocktailparty-effekten.
I dette eksperiment skal du prøve at gætte, hvor løvebrølet kommer fra. Der er ni runder, og du har ni svarmuligheder til hver runde – klik på den højttaler, du tror, lyden kommer fra. Husk at vende hovedtelefonerne rigtigt. Hvis du klikker på pilen i venstre hjørne, kan du få et indblik i, hvordan og hvorfor mennesket kan retningsbestemme lyd.
Boundary effekten gør, at en højttalers dybe frekvenser forstærkes, hvis man stiller den op ad en væg eller i et hjørne – i stedet for at stille den frit i rummet. I det eksperiment, du lige har prøvet, er forskellen på højttalerens lyde kunstigt skabt på computeren. Når du flytter højttaleren i eksperimentet hen i hjørnet, forstærkes basfrekvenserne fra 0 til omkring 300 hertz, og eksperimentet er udformet sådan, at du og Lyduniversets andre brugere tydeligt vil kunne høre, at bassen bliver kraftigere. I virkelighedens verden vil de dybe frekvenser kunne opleves som værende op til tre gange kraftigere, når en højttaler placeres i et hjørne i forhold til, hvis den står frit i rummet.
Prøv at flytte højttaleren ind i hjørnet og hør, hvad der sker med lyden. Det, du oplever, er et simuleret eksempel på den såkaldte “boundary effekt”. Hvis du klikker på pilen i venstre hjørne, kan du lære mere om boundary effekten.
I den første af formidlingsvideoerne kan du høre akustiker Villy Hansen forklare, hvad rumklang egentligt er. I de tre følgende videoer giver han eksempler på, hvordan forskellige rum påvirker lyd. Du kan også høre lydtekniker Jørgen Lindholm fortælle, hvordan akustikken bl.a. er i teatersalen i Musikteatret Holstebro, og hvordan man ved hjælp af kunstig rumklang og forskellige effekter kan manipulere med lyden i salen. God fornøjelse.
I dette eksperiment skal du prøve at afgøre, hvor personen i lydklippene befinder sig. Det eneste, du har at gå efter, er, hvordan rummet påvirker personens stemme – så du skal høre godt efter. Der er 12 runder i alt, og du får 4 svarmuligheder til hvert lydklip. Du kan lære meget mere om rumklang, hvis du klikker på pilen nede i venstre hjørne af skærmen.
På billedet øverst til højre ser du et kabinet med tre højttalerenheder. Du kan se enhedernes membraner slå ud og ind, når du skruer op og ned for bas-, mellemtone- eller diskantfrekvenserne. I virkelighedens verden går svingningerne meget hurtigere. Hvis du klikker på pilen i venstre hjørne, kan du lære meget mere om, hvordan højttaleren virker.
Til højre kan du se et tværsnit af det menneskelige øre. Du kan klikke på de forskellige elementer i øret og få at vide, hvad de hedder. Hammeren, ambolten og stigbøjlen sidder i det, man kalder for mellemøret. Mellemøret er et af de tre områder, øret opdeles i – de to andre er det ydre øre og det indre øre. Nedenfor kan du høre akustiker Villy Hansen fortælle om hvert område.
Klik dig igennem den fascinerende fortælling om tilblivelsen af menneskets tre mindste knogler – hammeren, stigbøjlen og ambolten. De tre knogler sidder alle i mellemøret og udgør tilsammen en central del af menneskets hørelse. Du kan lære meget mere om mellemøret og det ydre og indre øre, hvis du klikker på pilen nede i venstre side af skærmen.
Her på siden uddyber akustiker Villy Hansen nogle af de områder, som bliver nævnt i videoen på forrige side. Herudover giver han et bud på, hvordan fremtidens oplevelsesdesign bliver. Hvis du gerne vil vide mere om binaural lyd, som også nævnes i videoen, skal du klikke på menu og derefter på ’Binaural lyd’.
Her kan du blive klogere på, hvordan reproduktionen af lyd har udviklet sig fra sidste halvdel af 1800-tallet og frem mod nutidens yderst naturtro lydgengivelser. De teknologiske og akustiske landevindinger, som omtales i videoen, kan du lære mere om, hvis du klikker på pilen i venstre hjørne.
I de to første formidlingsvideoer fortæller lektor Jesper Nørgaard om frekvens, amplitude og overtoner. I sidste video forklarer lydekspert Mathias Lyhne, hvad ultralyd er, og hvordan bestemte dyrearter orienterer sig ved hjælp af disse højfrekvente signaler.
Hvis du klikker på et af instrumenterne, kan du høre det spille en tone. Samtidig kan du se to forskellige afbildninger af lyden, hvor den ene viser frekvens/amplitude og den anden tid/amplitude. Hvis du klikker på youtube-ikonet, kan du se afbildningerne i større størrelse. Du kan få mere viden om frekvens, amplitude, menneskets hørelse og ultralyde, hvis du trykker på pilen i venstre hjørne.
Det eksperiment, som du lige har prøvet, sætter fokus på, hvordan lydsiden til den lille tegnefilm er skabt. Henrik Gugge Garnov er direktør, medejer og tonemester ved lydproduktionsfirmaet Gilyd, og i de tre videoer her på siden forklarer han, hvad foley betyder, hvad en foley-artist laver, og hvordan vedkommende griber sine opgaver an.
Når du trykker play, ser du en bid af en tegnefilm. Til hvert filmklip hører et spørgsmål, som du skal svare på, efter du har set klippet. Du skal derfor lytte godt efter. Efter eksperimentet kan du klikke på pilen i venstre hjørne og få mere at vide om, hvad foley er, og hvordan man laver lyd til film og serier.
Lyduniverset 2.0 er skabt af Struer Museum i samarbejde med Struer Statsgymnasium. Eksperimenterne, formidlingsvideoerne og sitets overordnede ide er lånt fra en permanent udstilling på Struer Museum, som (også) hedder Lyduniverset. I transformationen fra fysisk udstilling til digital læringsplatform er der kommet nye formidlingsvideoer til, og eksperimenterne er tilpasset det nye medie. Undervisningsforløb og -materiale er udarbejdet af underviserne på Struer Statsgymnasium. Al læringsmateriale er afprøvet og tilrettet. Lyduniverset 2.0-projektet har modtaget støtte fra Region Midtjylland og Lydens By-sekretariatet ved Struer Kommune.
